Minimer

 

Hannerupløbet 2011

Fredericia er som skabt til det – til løb, gåture og andre udendørs aktiviteter. Vi er velsignet med en mangfoldighed af herlig natur lige uden for hoveddøren, og rigtig mange fredericianere bruger den mulighed ved at fiske fra badebroerne, gå tur på Volden, cykle på stierne gennem grønne områder og løbe i skovene. Ikke mindst kan vi glæde os over, at rigtigt mange hvert år vælger at tage helt i skoven – nemlig at deltage i Hannerupløbet, som i år fejrer sin 36 års fødselsdag. Hannerupløbet trækker hvert år flere tusind løbere og rigtigt mange tilskuere til, og det er en begivenhed, vi som fredericianere kan være stolte af.
Selvom der stadig er god tid til den 28. august, hvor løbet finder sted, er mange allerede gået i gang med træningen. Og det er der grund til; løbet trækker deltagere til fra hele regionen, og man skal være i god form for at følge med de bedste. I 2008 gjorde den 22-årige Agnes Mutune rent bord, da hun slog samtlige andre deltagere på både den korte og den lange distance. På den lange distance måtte også mændene se sig løbet agterud. Og sidste år var det 12-årige Alberte Kjær Pedersen fra FREDERICIA LØBEKLUB, der overraskede de fleste ved at løbe sig til førstepladsen hos damerne på den korte distance. Den hurtigste mand og dermed første vinder på den nye ½ marathon distance blev Allan Rohde.
Den store tilslutning til Hannerupløbet er et udtryk for, at vi har et stærkt og indgroet idrætsliv i Fredericia. Mange idrætsudøvere, stærke foreninger og ikke mindst et uundværligt hold af frivillige, der bruger fritiden på at arrangere idræt for andre. Herunder hører også FREDERICIA LØBEKLUB, som år efter år arrangerer Hannerupløbet. Tusind tak skal I have for jeres gode arbejde.
Held og lykke med det 36. Hannerupløb.
Fredericia den 25. marts 2011
Thomas Banke
Borgmester

 

 .
Minimer
Det sker i FREDERICIA LØBEKLUB
 
I dag  Vis dato:   
januarfebruar 2012marts
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728291234
567891011