Minimer



 

Velkommen til Hannerupløbet igen søndag den 28. august 2011


Det vil være 36. gang, at løbere har chance for motion, naturoplevelser og fællesskab med foreningen FREDERICIA LØBEKLUB.

Vi træner som de øvrige år på ruterne 4,5 og 9,6 km med vejvisere.

FORTRÆNING STARTER SØNDAG DEN 1. MAJ 2011 I HANNERUP
Fra maj kan du deltage hver tirsdag kl. 18.00 og søndag kl. 10.30, med musik og erfarne opvarmere samt rådgivere. FREDERICIA LØBEKLUB er flere gange i løbet af sommeren vært ved en forfriskning.

½ MARATHON - 21,1 KM

For anden gang har FREDERICIA LØBEKLUB ½ marathon på programmet. Ruten indbyder ikke til personlig rekord, da den løbes på Hannerupskovens stier med en sløjfe på omkringliggende asfalt stier. Ruten er en oplagt muilighed for at prøve kræfter med distancen for alle på alle niveauer.

Vi har valgt at tilbyde ½ marathon, da det er populært, og fordi vi med dette tiltag mener at have hele "løbepakken" til at hele familien, der så kan nyde en af årets sidste sommerdage i det traditionsrige Hannerupløb.

Hannerup Løbet består således nu af:
1,0 km børneløb, 0-7 år gratis deltagelse
4,5 km - for alle (0-7 år gratis deltagelse)
9,6 km - for alle (0-7 år gratis deltagelse)
21,1 km - fra 14 år.

Velkommen til en hyggelig dag med motion, naturoplevelser og fællesskab.
 

BØRNELØB

Siden 2009 har vi haft 1 km børneløb på programmet. Løbet er for børn til og med 7 år. Det er gratis at deltage og alle børn i løbet får en "medalje" og en "godtepose". Ruten er 950 m lang, og bliver løbet omkring søerne lige ved siden af boldbanerne.

I 2011 vil det igen være muligt at forhånds tilmelde via hjemmesiden.
 

Stemningsbilleder fra Hannerupløbet 2010

Her finder du lidt ekstra stemningsbilleder (inkl. børneløbet) fra Hannerupløbet.

Se Gert Lykkes billeder fra 2010.
 

 

Frugt til alle løbere

Nem Forsikring er frugtsponsor til alle løbere, så I kan få fyldt energidepoterne op efter at I har løbet.
 

Masser af præmier

Kære løber, Hannerupløbet har igen i år mange spurt- og lodtrækningspræmier, bl.a. løbetøj og gavekort.
 
Det er muligt at betale med Dankort på dagen!

Firmaer og andre hold. Gå ikke glip af muligheden for at bestille pølser og drikke på forhånd!!!

Se nedenfor.
 

Støtteforeningen sælger pølser og drikke på pladsen

Ved siden af vort informationstelt finder i FREDERICIA LØBEKLUB støtteforenings grillbod, hvor vi sælger rigtige hjemmelavede grillpølser m. tilbehør, samt vand, sodavand og fadøl.

Lækre pølser, store vamsede pølsebrød og sodavand, vand eller fadøl er dagens SUPER-TILBUD.

Flere vender år efter år tilbage for at smage de gode pølser.

Det er en nem måde at få stillet sulten på for deltagerne på Jeres hold og så støtter I samtidig et godt formål.

Vi ses i vores grillbod.
 

GRATIS opbevaring af dit tøj, taske mm

Dit tøj, tasker mm. opbevares vederlagsfrit medens du deltager i løbet.
Opbevaring varetages af FREDERICIA LØBEKLUB.